Foredrag og Workshops2019-04-01T07:53:32+00:00

Workshops & foredrag

Aktuelle foredrag

Foredraget er målrettet forældre og andre pårørende til børn med et handicap eller en kronisk sygdom.

Det er sgu’ sådan, det er!

Foredraget er målrettet forældre og andre pårørende til børn med et handicap eller en kronisk sygdom.

Når vi lever med et handicap eller en kronisk sygdom tæt inde på livet, kan det være rigtig svært at se, hvordan vi kan leve et værdifuldt liv. Fokus bliver meget nemt flyttet over på begrænsningerne og vi kan være tilbøjelige til at blive vrede og frustreret over den situation, vi nu er i. Nogle vælger at kæmpe imod de vilkår i stedet for at acceptere tingenes tilstand, og det er ofte her, at vi som pårørende ubevidst kan have modstand på de tilbud, der reelt kan være en hjælp og derved modarbejde egen situation.

Læs mere her….

Krisehjælp til ressourcestærke forældre

Temadag for forældre til et barn med et handicap eller en kronisk sygdom.

Vi tror på, at mennesker har de ressourcer, de har brug for. Nogle gange skal vi bare have lidt hjælp til at finde skjulte ressourcer frem eller til at flytte fokus og bruge ressourcerne de rette steder.

”Krisehjælp til ressourcestærke forældre” er målrettet forældre til et barn med et handicap eller en kronisk sygdom, som oplever frustrationer i relationen til ”systemet”, til familie og venner, til hinanden som par eller til sig selv.

Læs mere her…

Hvad har kunderne sagt?

Jeg havde den store fornøjelse at overvære Sinnes oplæg ”Det er sgu sådan det er!”. Sinne skaber et rum, hvor der er plads til at føle. Man både griner og græder i takt med at hendes egen historie og viden folder sig ud – og man får hen af vejen sat sin egen livsituation i perspektiv, hvor der er plads til at reflektere og udvikle sig. Sinne rammer bredt – og ALLE kan få noget ud af at høre og deltage i hendes oplæg! Hun er en dygtig formidler, der elegant kombinere hendes teoretiske og faglige viden med hendes egen livshistorie- og erfaring.
Stine Ibsen, organisationskonsulent, FAMILIENET
Jeg har været rigtig glad for at deltage ved oplægget “Det er sgu sådan det er!” Jeg var afsted sammen med mine forældre, som er os en stor støtte i vores liv med et barn med handicap. Oplægget har efterfølgende givet anledning til snakke imellem os og Sinnes snak om bedsteforældrenes dobbeltsorg rørte os meget. Sinnes oplæg er konkret og meget lige til! Hendes head liners, som man efterfølgende kan tage med sig hjem på små postkort – er små gode reminders i en svær hverdag, hvor man jo hver eneste dag gør det bedste man kan, men stadig ofte har en følelse af ikke at komme i mål. Ikke at lykkes. Sinne kom rundt omkring mange essentielle temaer – og et kontrol-menneske som jeg, bliver udfordret og får stof til eftertanke, når jeg hører ordene: “Det er sgu sådan det er!” Jeg tænker at oplægget kan bruges konstruktivt at både nye og erfarne forældre “i faget”, da dét at være forældre til et barn med et handicap er en løbende proces. Oplæg som dette kan hjælpe med at rykke rundt på ens tanker, give modspil og endda give accept.
” Sinne gav et inspirerende, fagligt og personligt nærværende oplæg. Oplægget blev leveret med stor viden, humor og alvor. Det berørte mange af de situationer og følelser – vi som pårørende og fagpersoner kender til. Hun mindende om, at alle børn er forskellige og altid mere end sit handicap.

Hun kom med flere gode eksempler og fine redskaber til refleksion – eks. hvorfor bruge energi på vilkår, du ikke kan kontrollere, påvirke eller få indflydelse på. Det samme med, at et barns funktionsnedsættelse/handicap ikke forsvinder igen – det er et vilkår, som både barn og vi skal leve med og håndtere. Og selv om det ikke altid er nemt og følelsen af afmagt opstår – så hjælper selvmedlidenhed og ynk ikke en dyt. Derimod kan vi skabe gode betingelser, hvis vi kan bevæge os opad acceptstigen sammen med barnet og hjælpe barnet med at sætte realistiske mål og fejre succeserne. Og netop ved at tillade sig selv at have menneskelige reaktioner, når drømmen om det perfekte barn/liv brister … så kan der skabes gode muligheder for at finde de små glæder i hverdagen, der kan give fornyet energi og værdi.”